Endometriosis and Epithelial Ovarian Cancer

Abstract Kvinder med endometriose har cirka en dobbelt så stor risiko for at udvikle æggestokkræft (samlet relativ risiko på 1,93; 95 % CI 1,68–2,22) end kvinder uden endometriose. Selvom stigningen er markant, øges den absolutte livstidsrisiko kun i moderat grad fra1,3 %, hos kvinder under endometriosis til 2,5 % hos kvinder med endometriose. Den øgede risiko knytter sig specifikt til de langsomt voksende undergrupper af æggestokkræft (clear cell, endometrioid og low-grade serøs), hvilket åbner et vindue for forebyggende tiltag, inden sygdommen spredes og bliver uhelbredelig. Desværre mangler vi fortsat pålidelig bio-markører og effektive screenings metoder til at identificere de kvinder der er i øget risiko. I et tidligere publiceret systematiske review, fandt vi evidens for faktorer, at kvinder med en øget risiko for æggestokkræft kan identificeres på baggrund af en række risikofaktorer. Blandt andet fandt vi, at langvarig brug af orale anti-kontraceptiva (≥ 10 år),komplet kirurgisk fjernelse af endometriose og muligvis fjernelse af den ene æggestokvar beskyttende. Derimod var en endometrios diagnose efter 45-års-alderen, ingen børn, et øget østrogen niveau og endometriose cyster ≥ 9 cm associeret til en øget risiko. Med afsæt i ovenstående resultater konkluderede vi, at den videre identifikation af risikofaktorer krævede en dualistisk tilgang, bestående af både registerdata og patientrapporteret data. Dog fandt vi imidlertid ikke et egnet spørgeskemaer på dansk, som tilstrækkeligt dækkede fænotypisk karakteristika hos kvinder med endometriose. Derfor besluttede vi at oversætte og kulturelt tilpasse den engelske spørgeskema; Endometriosis Patient Questionnaire (EPQ), som er udviklet af The World Endometriosis Research Foundation. Endvidere opdagede vi, at endometriose-diagnosekoderne i Landspatien Registeret (LPR) ikke var blevet valideret siden indførelsen af ICD-10-kodningen. Dette fandt vi nødvendigt for at sikre kvaliteten af vores efterfølgende resultater. I Studie 1 oversatte, kulturelt tilpassede og implementerede en digital dansk version af den originale engelske EPQ. Vi fulgte ’best practice guidelines’, hvor papir-versionen først blev oversat af to uafhængige arbejdsgrupper og herefter sammenlagt til ét. Denne version blev efterfølgende til bageoversat til engelsk og sammenlignet med det originale spørgeskema. Herefter blev spørgeskemaet testet på ti kvinder med endometriose. Den færdige danske papir udgave af spørgeskemaet, blev herefter programmeret i REDCap og yderligere testet af fem kvinder med endometriose. Psykometriske analyser viste høj overensstemmelse mellem papir og det elektronisk format. Sammen med den grundige planlægningen og udførelse kan vi konkludere, at både den danske papir- og elektroniske-version af EPQ’en er pålidelig til at indsamle fænotypiske oplysninger om kvinder med endometriose. I Studie 2 undersøgte vi validiteten af ICD-10-endometriosekoderne (N80*) i LPR (1995-2018), ved at gennemgå journaler for 300 tilfældigt udvalgte kvinder, registreret meden endometriose kode i LPR ved en gynækologisk og obstetrisk afdeling i Region Syddanmark. I alt blev 94,9 % (95 % CI 91,7–97,1) af koderne bekræftet. Dog var validiteten af de anatomiske underkategori koder varierende. Vi måtte derfor konkludere, at LPRindeholder data af høj kvalitet og validitet til identifikation af kvinder med endometriose (ja vs. nej), men forsigtighed skal udvises ved brug af underkategori-koderne. I Studie 3 søgte vi at identificere prædiktive faktorer for udviklingen af æggestokkræft blandt kvinder med endometriose. Eftersom både inflammation samt et dysreguleret immunsystem er identificeret som underliggende mekanismer ved autoimmune sygdomme (AD), endometriose og æggestokkræft, arbejdede vi ud fra hypotese om, at AD kunne øge risikoen for æggestokkræft. Vi udførte et stort nationalt case-kontrol-studie blandt alle kvinder registreret med en endometriose diagnose i LPR i perioden 1978-2022. Af de 62.465 kvinder med endometriose, var 261 diagnosticeret med æggestokkræft af undergrupperne clear cell, endometrioid og serøs. Til udvælgelse af kontroller, brugte vi risk set sampling. Kontrollerne (n = 1044), blev matchet på fødselsår og blev ekskluderet hvis de tidligere var blevet diagnosticeret med æggestokkræft. Cases of kontroller blev ligeledes ekskluderet hvis de tidligere havde fået fjernet begge æggestokke. Data blev analyseret ved brug a multivariat conditional logistic regression og justeret for reproduktive og kirurgiske variable. Data viste ingen association mellem en tidligere AD-diagnose og æggestokkræft (OR 0,72; 95 % CI 0,40-1,27). Øvrige fundstemte overens med vores tidligere review: stigende alder ved endometriosediagnose øgede EOC-risikoen, imens kombineret hormonel antikontraception, fødsler, hysterektomi/sterilisation og fjernelse af den ene æggestok var beskyttende. Selvom en endelig risikoscore endnu ikke er udviklet, kan de aktuelt identificerede prædiktive faktorer for æggestokkræft blandt kvinder med endometriose understøtte individualiseret rådgivning. Dette er specielt relevant blandt kvinder hvor endometriosekirurgi af anden årsag overvejes, da dette tillader opportunistisk forebyggende kirurgi. Oversættelsen, adapteringen og den elektroniske implementering af EPQ-spørgeskemaet i dansk kontekst samt endometriosekodevalideringen i LPR har skabt et solidt fundament for fremtidig endometriose forskning i Danmark. I et tidligere publiceret systematiske review, fandt vi evidens for faktorer, at kvinder med en øget risiko for æggestokkræft kan identificeres på baggrund af en række risikofaktorer. Blandt andet fandt vi, at langvarig brug af orale anti-kontraceptiva (≥ 10 år),komplet kirurgisk fjernelse af endometriose og muligvis fjernelse af den ene æggestokvar beskyttende. Derimod var en endometrios diagnose efter 45-års-alderen, ingen børn, et øget østrogen niveau og endometriose cyster ≥ 9 cm associeret til en øget risiko. Med afsæt i ovenstående resultater konkluderede vi, at den videre identifikation af risikofaktorer krævede en dualistisk tilgang, bestående af både registerdata og patientrapporteret data. Dog fandt vi imidlertid ikke et egnet spørgeskemaer på dansk, som tilstrækkeligt dækkede fænotypisk karakteristika hos kvinder med endometriose. Derfor besluttede vi at oversætte og kulturelt tilpasse den engelske spørgeskema; Endometriosis Patient Questionnaire (EPQ), som er udviklet af The World Endometriosis Research Foundation. Endvidere opdagede vi, at endometriose-diagnosekoderne i Landspatien Registeret (LPR) ikke var blevet valideret siden indførelsen af ICD-10-kodningen. Dette fandt vi nødvendigt for at sikre kvaliteten af vores efterfølgende resultater. I Studie 1 oversatte, kulturelt tilpassede og implementerede en digital dansk version af den originale engelske EPQ. Vi fulgte ’best practice guidelines’, hvor papir-versionen først blev oversat af to uafhængige arbejdsgrupper og herefter sammenlagt til ét. Denne version blev efterfølgende til bageoversat til engelsk og sammenlignet med det originale spørgeskema. Herefter blev spørgeskemaet testet på ti kvinder med endometriose. Den færdige danske papir udgave af spørgeskemaet, blev herefter programmeret i REDCap og yderligere testet af fem kvinder med endometriose. Psykometriske analyser viste høj overensstemmelse mellem papir og det elektronisk format. Sammen med den grundige planlægningen og udførelse kan vi konkludere, at både den danske papir- og elektroniske-version af EPQ’en er pålidelig til at indsamle fænotypiske oplysninger om kvinder med endometriose. I Studie 2 undersøgte vi validiteten af ICD-10-endometriosekoderne (N80*) i LPR (1995-2018), ved at gennemgå journaler for 300 tilfældigt udvalgte kvinder, registreret meden endometriose kode i LPR ved en gynækologisk og obstetrisk afdeling i Region Syddanmark. I alt blev 94,9 % (95 % CI 91,7–97,1) af koderne bekræftet. Dog var validiteten af de anatomiske underkategori koder varierende. Vi måtte derfor konkludere, at LPRindeholder data af høj kvalitet og validitet til identifikation af kvinder med endometriose (ja vs. nej), men forsigtighed skal udvises ved brug af underkategori-koderne. I Studie 3 søgte vi at identificere prædiktive faktorer for udviklingen af æggestokkræft blandt kvinder med endometriose. Eftersom både inflammation samt et dysreguleret immunsystem er identificeret som underliggende mekanismer ved autoimmune sygdomme (AD), endometriose og æggestokkræft, arbejdede vi ud fra hypotese om, at AD kunne øge risikoen for æggestokkræft. Vi udførte et stort nationalt case-kontrol-studie blandt alle kvinder registreret med en endometriose diagnose i LPR i perioden 1978-2022. Af de 62.465 kvinder med endometriose, var 261 diagnosticeret med æggestokkræft af undergrupperne clear cell, endometrioid og serøs. Til udvælgelse af kontroller, brugte vi risk set sampling. Kontrollerne (n = 1044), blev matchet på fødselsår og blev ekskluderet hvis de tidligere var blevet diagnosticeret med æggestokkræft. Cases of kontroller blev ligeledes ekskluderet hvis de tidligere havde fået fjernet begge æggestokke. Data blev analyseret ved brug a multivariat conditional logistic regression og justeret for reproduktive og kirurgiske variable. Data viste ingen association mellem en tidligere AD-diagnose og æggestokkræft (OR 0,72; 95 % CI 0,40-1,27). Øvrige fundstemte overens med vores tidligere review: stigende alder ved endometriosediagnose øgede EOC-risikoen, imens kombineret hormonel antikontraception, fødsler, hysterektomi/sterilisation og fjernelse af den ene æggestok var beskyttende. Selvom en endelig risikoscore endnu ikke er udviklet, kan de aktuelt identificerede prædiktive faktorer for æggestokkræft blandt kvinder med endometriose understøtte individualiseret rådgivning. Dette er specielt relevant blandt kvinder hvor endometriosekirurgi af anden årsag overvejes, da dette tillader opportunistisk forebyggende kirurgi. Oversættelsen, adapteringen og den elektroniske implementering af EPQ-spørgeskemaet i dansk kontekst samt endometriosekodevalideringen i LPR har skabt et solidt fundament for fremtidig endometriose forskning i Danmark. | Bidragets oversatte titel | Endometriose og epithelial æggestokkræft | |---|---| | Originalsprog | Engelsk | | Bevilgende institution | - Syddansk Universitet | | Vejledere/rådgivere | - Blaakær, Jan, Hovedvejleder - Henrichsen Schnack, Tine, Vejleder - Rudnicki, Peter Martin, Vejleder - Nielsen, Jan, Vejleder - Mertz Nørgård, Bente, Vejleder | | Eksterne samarbejdspartnere | | | Dato for forsvar | 7. nov. 2025 | | Udgiver | | | DOI | | | Status | Udgivet - 2. okt. 2025 | Emneord - Endometriose - Æggestokkræft - Registre - Validering - Risiko faktorer - Spørgeskema validering Fingeraftryk Dyk ned i forskningsemnerne om 'Endometriose og epithelial æggestokkræft'. Sammen danner de et unikt fingeraftryk.Relaterede publikationer - 3 Tidsskriftartikel - Validation of the endometriosis diagnosis code in the Danish National Patient Registry from 1995 to 2018 Thomsen, L. H., Blaakaer, J., Rudnicki, M. & Schnack, T. H., sep. 2025, I: European Journal of Obstetrics & Gynecology and Reproductive Biology. 313, 7 s., 114624.Publikation: Bidrag til tidsskrift › Tidsskriftartikel › Forskning › peer review Åben adgangFil - Danish translation, cross-cultural adaptation, and electronic migration of the World Endometriosis Research Foundation Endometriosis Phenome and Biobanking Harmonisation Project Endometriosis Patient Questionnaire Thomsen, L. H., Vexø, L. E., Schnack, T. H., Hansen, K. E., Forman, A., Hartwell, D., Nielsen, H. S., Hummelshoj, L., Nyegaard, M. & Madsen, M. E., 2023, I: Frontiers in Global Women's Health. 4, 10 s., 1102006.Publikation: Bidrag til tidsskrift › Tidsskriftartikel › Forskning › peer review Åben adgangFil - Risk factors of epithelial ovarian carcinomas among women with endometriosis: a systematic review Thomsen, L. H., Schnack, T. H., Buchardi Jensen, K., Hummelshoj, L., Missmer, S. A., Forman, A. & Blaakaer, J., jun. 2017, I: Acta Obstetricia et Gynecologica Scandinavica. 96, 6, s. 761–778Publikation: Bidrag til tidsskrift › Tidsskriftartikel › Forskning › peer review Relaterede projekter - 1 Afsluttet - ROCE: Risk factors of epithelial ovarian cancer among women with endometriosis: An epidemiologic study based on Danish registries and an endometriosis specific questionnaire Thomsen, L. H. (Overordnet koordinator), Blaakær, J. (Hovedvejleder), Rudnicki, P. M. (Vejleder), Mertz Nørgård, B. (Vejleder), Henrichsen Schnack, T. (Vejleder), Nielsen, J. (Overordnet koordinator) & Forman, A. (Overordnet koordinator) 01/09/2019 → 05/08/2025 Projekter: Projekt › Ph.d-projekt Citationsformater - APA - Author - BIBTEX - Harvard - Standard - RIS - Vancouver