{"paper_id":"5e828332-75c4-49c7-87fc-514a4fe5ca98","body_text":"General Rights \nCopyright and moral rights for the publications made accessible in the public portal are retained by the authors and/or other copyright owners \nand it is a condition of accessing publications that users recognize and abide by the legal requirements associated with these rights. \n • Users may download and print one copy of any publication from the public portal for the purpose of private study or research. \n • You may not further distribute the material or use it for any profit-making activity or commercial gain  \n• You may freely distribute the URL identifying the publication in the public portal \nIf you believe that this document breaches copyright please contact us providing details, and we will remove access to the work immediately and \ninvestigate your claim. \n \nIf the document is published under a Creative Commons license, this applies instead of the general rights. \nThis cover sheet template is made available by AU Library \nVersion 1.1, September 2020 \n \nCover sheet \n \nThis is the publisher’s PDF (Version of Record) of the article. \nThis is the final published version of the article.  \n \nHow to cite this publication: \n \nPedersen, K. D., Seyer-Hansen, M., & Egekvist, A. G. (2022). Ekstrapelvin endometriose er en svær \ndiagnose [Extrapelvic endometriosis is a difficult diagnosis]. Ugeskrift for læger, 184: V11210861. \nPublication metadata \n \nTitle: Ekstrapelvin endometriose er en svær diagnose \nAuthor(s): Pedersen, K. D., Seyer-Hansen, M., & Egekvist, A. G. \nJournal: Ugeskrift for læger \nDOI/Link: https://ugeskriftet.dk/videnskab/ekstrapelvin-endometriose-er-en-\nsvaer-diagnose  \nDocument version: \nDocument license: \nPublisher’s PDF (Version of Record) \nCC BY-NC-ND 4.0 \n \n \n \n\nKasuistik\nUgeskr\n \nLæger 2022;184:V11210861\nEkstrapelvinEkstrapelvin   endometriose er en svær endometriose er en svær\ndiagnose\ndiagnose\nKatrine Dahl Pedersen, Mikkel Seyer-Hansen & Anne Gisselmann Egekvist\nKvindesygdomme og Fødsler, Aarhus Universitetshospital\nUgeskr Læger 2022;184:V11210861\nEndometriose ses hos omkring 10% af kvinder i den fertile alder [1-3]. Symptomerne er cykliske,\nog sygdommen forårsager dysmenoré, dyb dyspareuni, infertilitet, intermenstruelle smerter samt\nsmerter ved afføring og vandladning [4]. Ubehandlet kan smerterne blive kroniske.\nEndometriose er karakteriseret ved optræden af ektopisk\n \nendometrielignende\n \nstroma og ses\ntypisk på peritoneum, cyster på ovarierne eller med infiltrativ vækst i blære eller tarm [1]. I mere\nsjældne tilfælde er endometriose lokaliseret ekstrapelvint, hvilket kan være en diagnostisk\nudfordring, særligt ved fravær af sygdommes klassiske symptomer.\nI denne kasuistik beskrives en 27-årig kvinde, som var diagnosticeret med to former for\nekstrapelvin\n \nendometriose: primær umbilikal\n \nendometriose og endometriose på diafragma.\nSYGEHISTORIE\nSYGEHISTORIE\nEn 27-årig kvinde blev henvist fra egen læge til en kirurgisk afdeling pga. en tumor i\n \numbilicus.\nEfter ophørt brug af p-piller havde hun i forbindelse med menstruation smerter, blålig hævelse og\nblødning fra umbilicus (\nFigur\nFigur\n \n1\n1\nA).\nSamtidig oplevede hun kraftige menstruationssynkrone smerter under højre kurvatur strålende\nom i højre flanke. Hun havde ikke cykliske underlivssmerter som et klassisk symptom på\nendometriose.\nPå den kirurgiske afdeling exciderede man tumoren i umbilicus, og en histologisk undersøgelse\nviste endometriose. Patienten blev derfor henvist til Endometrioseteamet, Kvindesygdomme og\nFødsler, Aarhus Universitetshospital.\nPå baggrund af kvindens cykliske smerteproblematik i højresidige øvre abdomen foretog man MR-\nskanning, som viste et ca. 4 cm stort endometriosesuspekt\n \ninfiltrat på højre diafragmakuppel\n(Figur 1B).\n UGESKRIFT FOR LÆGER UGESKRIFT FOR LÆGER\nUgeskr Læger 2022;184:V11210861 Side 1  af 4\n\nVed efterfølgende laparoskopi fandt man sparsom peritoneal\n \nendometriose\n \npå\n \nblæreperitoneum,\nmen ellers ingen tegn på sygdom i det lille bækken.\n UGESKRIFT FOR LÆGER UGESKRIFT FOR LÆGER\nUgeskr Læger 2022;184:V11210861 Side 2  af 4\n\nPå højre diafragmakuppel fandt man udbredte endometrioseforandringer (Figur 1C), som blev\nfjernet\n \nmed et kirurgisk instrument baseret på argongas. I samme seance blev umbilicus\nrekonstrueret.\nPostoperativt blev kvinden behandlet med højdosisminipiller (desogestrel 75 mikrogram × 1) med\ngod effekt på smerter og livskvalitet. Kvinden gik efterfølgende fortsat til kontrol i\nendometrioseklinikken.\nDISKUSSION\nDISKUSSION\nEndometriose i umbilicus ses overvejende som primær\n \nendometriose\n \n[1]. Patogenesen er ukendt,\nmen ætiologien menes at være metaplasi i rester af embryonalt cølomepitel fra de müllerske\ngange, embryologisk displaceret\n \nendometriestroma eller spredning lymfo- eller hæmatogent\n \n[1,\n3].\nDette er i modsætning til øvrig bugvægsendometriose, der optræder i relation til operative\nindgreb, som sectio, hvor endometrieceller føres manuelt fra uterus til bugvægscikatricen. Særligt\nfor patienter med endometriose i bugvæggen er, at de ofte ikke har intraabdominal endometriose\n[2] og dermed fravær af de klassiske endometriosesymptomer som cykliske smerter i underlivet.\nHos patienten i sygehistorien fandt man, i tillæg til umbilikal\n \nendometriose, en mere hyppig\nekstrapelvin\n \nendometriose\n \n[2] lokaliseret til diafragma. Diafragmal\n \nendometriose er oftest\nhøjresidig, og den mest sandsynlige ætiologi er spredning af endometrieceller via retrograd\nblødning gennem salpinges til bughulen. Her bæres endometriecellerne videre med\nperitonealvæskestrømmen til højre\n \nside af\n \ndiafragma over leveren, hvor peritoneum infiltreres\n[1]. Symptomer på sygdommen er mellemgulvssmerter, der stråler op i skulderen eller halsen\nunder menstruation [2]. Smerterne forværres ofte ved dyb inspiration.\nFjernelse af endometriose på diafragma indebærer risiko for pneumothorax, og excision er\nvanskelig. Ved brugen af et kirurgisk instrument baseret på argongas kan endometriosevævet\nevaporeres ganske overfladisk og præcist.\n \nMetoden kan vise sig fordelagtig generelt ved fjernelse\naf endometriose lokaliseret på\n \nperitoneum\n \n[5].\nDiagnosen endometriose er generelt forbundet med en betydelig diagnostisk forsinkelse med\nstore omkostninger for især patienterne, men også for samfundet [4].\nVed smerteproblematik eller symptomer relateret til menstruationsblødning bør man altid\noverveje endometriose. Symptomerne kan opstå efter ophør af brugen af p-piller, som også er en\nbehandling for sygdommen. Patienter er ikke altid opmærksomme på sammenhængen mellem\nmenstruation og ekstrapelvine symptomer, hvorfor det er afgørende at spørge direkte til denne\nsammenhæng ved anamneseoptagelsen.\nMR-skanning udført efter endometrioseprotokol og beskrevet af læger med særligt kenskab til\nendometriose er et godt redskab i diagnostikken af endometriose, også ekstrapelvint [2].\n UGESKRIFT FOR LÆGER UGESKRIFT FOR LÆGER\nUgeskr Læger 2022;184:V11210861 Side 3  af 4\n\nKorrespondance\nKorrespondance\n \nKatrine Dahl Pedersen\n. E-mail: katriped@rm.dk\nAntaget\nAntaget\n \n23.\n \nmarts 2022\nPubliceret på ugeskriftet.dk\nPubliceret på ugeskriftet.dk\n 16. maj 2022\nInteressekonflikter\nInteressekonflikter\n Der er anført potentielle interessekonflikter. Forfatternes ICMJE-formularer er tilgængelige\nsammen med artiklen på ugeskriftet.dk\nReferencer\nReferencer\n findes i artiklen publiceret på ugeskriftet.dk\nArtikelreference\nArtikelreference\n \nUgeskr\n \nLæger\n \n2022;184:V11210861\nRettelse\nRettelse\n: Den 2. juni 2022 er følgende rettelse foretaget i artiklen: I sygehistorien var oprindelig\nanført, at “kvinden postoperativt blev behandlet med højdosisminipiller (desogestrel 75 mg × 1).”\nDen korrekte dosis er desogestrel 75 mikrogram × 1.\nSUMMARY\nExtrapelvic endometriosis is a difficult diagnosis\nExtrapelvic endometriosis is a difficult diagnosis\nUgeskr\n \nLæger 2022;184:V11210861\nExtrapelvic endometriosis is a rare type of endometriosis. The diagnosis can be challenging,\nespecially if the patient lacks characteristic endometriosis symptoms. This case report\n \npresents a\n27-year-old woman diagnosed with both primary umbilical endometriosis and infiltrating\nendometriosis of\n \nthe diaphragm. The woman presented with a painful bluish tumour in the\numbilicus and cyclic pain in her upper right abdomen, but no lower abdominal pain.\nEndometriosis should be one of the differential diagnoses when symptoms like pain and/or\nswelling is cyclic and menstrual-related.\nREFERENCER\n1\n. \nHirata T, Koga K, Osuga Y. Extra-pelvic endometriosis: a review. Reprod Med Biol. 2020;19(4):323-33.\n2\n. \nAndres MP, Arcoverde FVL, Souza CCC et al. Extrapelvic endometriosis: a systematic review. J Minim\nInvasive Genecol. 2020;27(2):373-89.\n3\n. \nBoesgaard-Kjer D, Boesgaard-Kjer D, Kjer JJ. Primary umbilical endometriosis (PUE). Eur J Obstet Gynecol\nReprod Biol.\n \n2017;209:44-5.\n4\n. \nHudelist G, Fritzer N, Thomas A et al. Diagnostic delay for endometriosis in Austria and Germany: causes\nand possible consequences. Hum Reprod. 2012;27(12):3412-6.\n5\n. \nRoman H, Darwish B, Provost D et al. Laparoscopic management of diaphragmatic endometriosis by three\ndifferent approches. Fertil Steril. 2016;106(2):e1.\n UGESKRIFT FOR LÆGER UGESKRIFT FOR LÆGER\nUgeskr Læger 2022;184:V11210861 Side 4  af 4","source_license":"CC0","license_restricted":false}